English version


CIFF støtter
Foreningen Cancerramte Børn


CIFF har velgørenhed i tankerne, når 10-12 unikke kunstnere fra netværket i Englebasserne.dk præsenterer arbejdende værksteder i området 'ACCESSORIES DESIGNS LIVE". Englebasserne.dk har flyttet deres egne "værksteder" til årets modemesse, og kunstnerne vil i dagene 11.-14. februar skabe deres unikke kunst indenfor Bella Centers rammer. Alle indkøbere er velkomne til at kigge forbi og få muligheden for at følge processerne på tæt hold, samt få kunstnernes historie bag produktet, og opleve hvad der sker, når kreativiteten og trangen til at skabe fylder hele vores liv.

De unikke produkter, der skabes på modemessen, bortauktioneres søndag den 14. februar kl. 13, og overskuddet doneres til Foreningen Cancerramte Børn og deres årlige skitur. Læs om Foreningen for Cancerramte Børn på www.cancerbarn.dk.

Få også mere information omkring Danmarks Største Netværk for kreative på www.englebasserne.dk. Netværket er stiftet af kunstneren Dorthe Walbum.

'ACCESSORIES DESIGN LIVE' vil finde sted i Hal B.




CIFF giver plads til nye designvirksomheder

Med projektet 'Bridge to Innovation' giver CIFF nyetablerede designere muligheden for at komme tæt på både danske og udenlandske indkøbere.

'Bridge to Innovation' bliver en særskilt event, hvor 12 forskellige designere med 12 forskellige fremtidsudsigter, vil vise identitet, mod og visioner i form af fair og show. Designerne kommer fra bl.a. Island, Sverige & Danmark.

'Bridge to Innovation' vil være på broen til Copenhagen Fashion House.



Read more about CIFF/CIFFKIDS on www.ciff.dk.




Klik her, hvis du ønsker at framelde nyhedsbreve fra CIFF